Hvor kommer cannabisolien fra?

Update:
Hvor kommer cannabisolie fra?

Cannabis har en lang historie, og der er fundet arkæologiske beviser på, at vikingerne havde adgang til cannabisolie og brugte det både i en medicinsk og religiøs sammenhæng. Så glem for et øjeblik, hvad du indtil nu har troet. Cannabis og cannabisolie så ikke første gang dagens lys i 60’erne og 70’erne, men har spillet en langt større rolle i mange flere år, end vi først gik og troede.

At cannabisolien har en virkning, der kan gøre dig skæv, er du sikkert allerede klar over. Her er det stoffet THC, som er den hovedansvarlige, og det er nok ret sikkert at hævde, at cannabisoliens effekt desangående har spillet en hovedrolle i brugen af den for mange tusind år siden.

I tidlige tider har cannabisolien haft en ophøjet plads i det religiøse liv. Kineserne brugte olien til at nå til et højere stadie af erkendelse, ligesom de gamle grækere heller ikke var ukendte med cannabisoliens effekter.

Cannabis ses først i Asien

Men når vi skal fortælle dig historien om cannabisolien, skal vi hverken beskæftige os med vikinger eller grækere. Vi skal derimod på en lang flyvetur til Asien. Nærmere betegnet Mongoliet. Her har ivrige arkæologer fundet spor af oldgammel cannabis i grave, der med stor sandsynlighed indeholder de jordiske rester af rige mænd. Cannabisolien har altså på en eller anden måde haft en værdi, der har været værd at bringe med sig til det hinsides.

Der findes i øvrigt også fortællinger om, at kineserne brugte cannabisolien, når de udførte operationer på folk. Det fortæller lidt om, at de har vidst noget om, at selve cannabisolien har haft en beroligende effekt. Derfor kan vi som moderne mennesker heller ikke tage al æren for at have fundet frem til, at cannabisolien igen og igen viser sig nyttig i forbindelse med forskellige sygdomme.

Cannabis spreder sig til resten af verden

For 2000 år siden er der bevis for, at cannabisolien når til Korea. Og herfra spreder den sig videre til indien, hvor den nyder stor gunst og bruges af rige mennesker både som elskovsmiddel, til religiøse formål og mod forskellige sygdomme. Spredningen af planten til resten af verden går hurtigere og hurtigere, da der i de følgende århundreder både sker en omfattende handel på tværs af den tids nationer og flere folkevandringer, hvor cannabissen kommer med i tasken. Der er altså ikke nogen tvivl om, at cannabissen har været en god handelsvare med stor efterspørgsel hos mange mennesker.

Nu får du adgang til cannabisolie

Sådan ser den tidlige brug af cannabis og cannabisolie ud. Og selvom alle disse informationer naturligvis er forbundet med en vis usikkerhed, er det i hvert fald sikkert, at cannabisolie har spillet en langt større rolle end først antaget.

I dag skal cannabisolien så sættes i produktion. Det sker efter, at sundhedsvæsenet og politikerne efterhånden har måttet erkende, at cannabisolien kan være et uhyre effektivt middel til behandling og lindring af en række sygdomme og symptomer. Det betyder, at cannabisolien måske endelig igen kan blive respekteret i stedet for at blive mistænkeliggjort, som det har været tilfældet i de sidste 40-50 år.

Den systematiske produktion af cannabisolie har nogle helt klare fordele. For det første bliver en stor del af de syge mennesker, som benytter sig af cannabisolie, afkriminaliseret. Og da produktionen af cannabisolie skal foregå under ordnede og overvågede forhold, bliver det også muligt at producere et middel, der lever op til en lang række sundhedsmæssige krav. Krav, som du ikke i dag kan være 100 % sikker på, er opfyldt, hvis du på en tilfældig side på nettet eller via en tilfældig bekendt anskaffer dig cannabisolie til eget brug.

Det er nemlig ikke ligetil at producere cannabisolie. Cannabis er som bekendt en plante, og for at fremstille cannabisolien skal du have fat i de virksomme stoffer – altså CBD og THC. THC er det stof, som kan gøre dig lidt ør, mens CBD fortrinsvis virker afslappende på musklerne. Når du får hevet disse stoffer ud og tilsætter væske, har du populært sagt cannabisolien. Og på den måde får du adgang til to typer af stoffer, der begge har en gavnlig effekt på lidelser, som ellers kan være svære at behandle.

Hvad sker der i de næste mange år?

Som du sikkert er klar over, startede der i 2018 en fire-årig forsøgsperiode med hensyn til anvendelse af cannabisolie. Her skal det for alvor undersøges, om alle de positive rapporteringer om cannabisoliens effekter også kan underbygges videnskabeligt.

Derfor skal der bruges kræfter på både at indsamle viden om fordele og ulemper ved cannabisolien. Dog er det en proces, som lider en smule under, at visse praktiserende læger ikke er meget for at udskrive midlet. I forhold til den videnskabelige tilgang til cannabisolie er det nemlig vigtigt, at der er så mange resultater som muligt at tage udgangspunkt i. På den måde får forskerne et meget stort sæt data, som blandt andet kan vise, om der er mærkbare forskelle på lindring hos dem, der får cannabisolie, og dem, som ikke får cannabisolie.

Lad os alligevel håbe, at de næste fire år kan gøre os alle meget klogere på cannabisolien, så der kan opstå en reel og gylden mulighed for at få midlet, hvis du rammes af en sygdom, hvor cannabisolien har vist en positiv effekt, som mange mennesker hævder. Det kunne være gavnligt for alle parter, om videnskaben kunne bakke op om det faktum.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.